+45 2081 8196 /

eTilbudsavis: Fra logo-design til digital kampagnegrafik

Visuel identitet, 3D-renderinger og App Store grafik

Jeg har gennem mange år fungeret som grafisk samarbejdspartner for eTilbudsavis. Samarbejdet startede med det oprindelige logo-design for mere end 10 år siden. Logoet er sidenhen blevet opstrammet, og der er udarbejdet en mini-designguide, hvor præcise farver og typografi er defineret.

Jeg har over tid arbejdet med flere forskellige stilarter for eTilbudsavis, herunder den nuværende identitet. Med den karakteristiske grønne signaturfarve og tunge typografi som fundament, er der skabt et univers af 3D-renderinger af dagligvarer. Disse bruges som blikfang i alt fra App Store grafik og sociale medier til kampagner i bybilledet og pressen.

appsore og playstore cover grafik
3D etilbudsavis søg på grøntsager
3D etilbudsavis søg på is
etilbudsavis app telefon oversigt
etilbudsavis 3D telefon mockup clay
etilbudsavis 3D telefon med gulerødder
forskellige logoer tegnet til etilbudsavis
3D telefon og æg
etilbudsavis AFA tavler og Børsen

3D-design: Lynhurtig visuel eksekvering

Ved at integrere 3D-design og 3D-modellering i den visuelle strategi, opnås en fleksibilitet, som traditionel fotografering ikke kan matche. I stedet for tidskrævende setups i et fotostudie, kan man opbygge et digitalt bibliotek af 3D-renderinger, der kan genbruges og tilpasses øjeblikkeligt. Det betyder, at man kan reagere på aktuelle trends eller vejrskift på få timer – f.eks. ved lynhurtigt at generere 3D-billeder af sæsonaktuelle produkter til en kampagne.

Fotorealistisk 3D-visualisering

Den største fordel ved professionel 3D-grafik er den totale kontrol over lys, teksturer og miljø. Der sikres en visuel rød tråd, hvor 3D-visualiseringer altid overholder brandets retningslinjer, uanset om de skal bruges til web, sociale medier eller store outdoor-print. Det fjerner de fysiske begrænsninger og gør det muligt at skabe indhold, før det fysiske produkt er landet på lageret.

Se mere 3D-design og visualisering her.