+45 2081 8196 /

Emballagedesign og ikoner for JP Air Tech

Fra emballagedesign og ikonsæt til færdige trykfiler og 3D-visualisering

Da efterspørgslen på personlige værnemidler toppede under Koronja-apokalypsen, hjalp jeg JP Air Tech med en komplet grafisk udrulning af blandt andet deres FFP2-masker. Emballagefilerne blev designet i et enkelt og klinisk udtryk med komplekse stansetegninger til cuts, perforering (PERF) og foldning.

Som en del af emballagedesignet tegnede jeg et ikonsæt, der formidler data om filtrering, anvendelsestid og korrekt påsætning. Omfanget af emballagefiler dækkede alt fra den individuelle foliering til 10-stks kasser og store master-cartons. Ved at anvende 3D-mockups og animationer i processen, fik kunden mulighed for at verificere det endelige resultat, før produktionen blev sat i gang.

3D mockup af emballage kasser
stans til folie emballage
piktogrammer/ikoner til ansigtsmasker
3D mockup folie emballage ansigtsmasker
3D mockup folie emballage ffp2

Trykfiler og stans til emballage

Inden for emballagedesign er den tekniske forståelse afgørende. Jeg leverer færdige trykfiler inklusiv korrekte stansetegninger, mål og tekniske specifikationer, der sikrer en direkte dialog med trykkeriet. Ved at have styr på stans, perforering og udskydning minimeres risikoen for fejl i produktionen, hvilket er essentielt ved store volumener og komplekse emballagetyper.

3D-mockup af emballagedesign

Jeg bruger ofte 3D-mockup til at visualisere emballage og tryksager, før de bestilles. Det er penge givet godt ud at investere i en 3D-visualisering, før filerne sendes til tryk – især ved produktioner, hvor grafikken skal knække korrekt over flere flader. Det giver en visuel sikkerhed og fungerer som et stærkt værktøj til at afstemme forventningerne mellem kunden og trykkeriet, så der ikke opstår tvivl om det færdige resultat.