3D-produktvisualisering og offshore-formidling for Roblon
3D-modellering af gennemskårne kabler og offshore-miljøer samlet i ét genanvendeligt digitalt produktkatalog.
3D-snit af gennemskårne kabler
Ud fra billeder har jeg opbygget Roblons produkter som præcise 3D-modeller. Jeg har tegnet alt fra gennemskårne AC/DC-søkabler og fiberkabler – hvor elementer som yarn, ripcords og kompositmaterialer vises lag for lag – til detaljerede produktshots af Ultra-straps fastgjort på flydebøjer og sirenemoduler.
Offshore-miljøer & 3D-mockup af messestande
Til Roblons seneste messer har jeg skabt storskalagrafik, der viser produkterne i funktion under vandoverfladen. Med gennemskårne havmiljøer illustreres fastgørelse af kabler på FPSO-skibe, boreplatforme og flydende vindmøller. Samtig har jeg lavet 3D-visualiseres af selve messestanden før produktion for at sikre optimal placering af grafik.
3D-produkt-katalog sparer tid og ressourcer
Den største styrke ved at tegne produkter i 3D er genanvendeligheden. Når kabler og straps først er modelleret i 3D, kan de lynhurtigt vises i nye vinkler, lyssætning kan ændres eller de kan placeres i nye brugssituationer – en enorm fordel i forhold til traditionel fotografering.
Fra tekniske datablade til SoMe-kampagner
3D-modellerne danner den røde tråd i alt Roblons kommunikationsmateriale. Jeg har omsat visualiseringerne til overskuelige datablade, trykte brochurer og målrettede LinkedIn-bannere. Det sikrer, at Roblons avancerede fiber- og kabellegeringer præsenteres med en høj visuel standard på tværs af både digitale og trykte medier.