Visuel formidling af affald og sortering
Gennem næsten to årtier har jeg hjulpet forsyningsselskaber, kommuner - og større bureauer som uafhængig specialist - med at gøre affaldssortering nemt at forstå for borgerne.
Fra én sæk til 10 fraktioner
Jeg har været med på hele rejsen - fra dengang alt blev smidt i den samme sæk, til i dag, hvor affaldssystemer kræver pædagogisk formidling. Jeg designer affaldshæfter og vejledninger, der gør de 10+ fraktioner overskuelige og dækker de praktiske krav til adgangsforhold, så skraldemanden kan komme nemt frem.
SoMe-opslag & digitale sorteringstips
Korrekt sortering sker i hjemmet ved skraldespanden - ikke ved at borgeren leder inde på forsyningens hjemmeside. Uanset om opgaven løses direkte eller som underleverandør til bureauer, producerer jeg animerede GIF'er og MP4-videoer, der møder borgerne direkte i feedet og gør det rigtige valg ved beholderen helt naturligt.
Erfaring fra forsyninger over hele landet
Jeg har leveret affaldskommunikation til en lang række selskaber - herunder Vestforbrænding, HTK Forsyning, Lyngby-Taarbæk Forsyning, Faxe Forsyning og Bornholms Energi & Forsyning. Jeg har indsigt i de lokale forskelle og regionale affaldsregulativer.
Helhedstænkning i forsyningssektoren
Formidling af affald står sjældent alene. For at skabe sammenhæng i kommunens grønne profil trækker jeg på erfaringer fra andre dele af sektoren. Se fx min visuelle formidling af spildevand og renseanlæg eller udforsk mulighederne med 3D-visualisering og animation.