+45 2081 8196 /

Visuel formidling, 2D og 3D illustration til spildevand og renseanlæg

Med en stærk teknisk og naturvidenskabelig forståelse afkoder jeg hurtigt teknikken og omsætter komplekse spildevandsprocesser og underjordisk infrastruktur til visuel formidling.

Isometrisk diagram over spildevandets kredsløb fra beboelse og industri, gennem pumpestation og renseanlæg til recipient. Visualisering af spildevandets flow: Fra opsamling i by/industri til ressourceudnyttelse med biogas, el, fjernvarme og landbrugsgødning

Spildevandets vej: Fra husholdning til ressource

Kompleks underjordisk infrastruktur omdannes til pædagogisk læring. Jeg designer storformat visualiseringer og grafisk udsmykning, der viser spildevandets flow fra by og industri til moderne ressourceanlæg. Når separatkloakering, skybrudstunneler og renseprocesser gøres overskuelige, styrkes borgerdialogen - og samfundsværdien bliver klar for borgere og beslutningstagere.

Visualisering af renseanlæg og renseprocesser

Det lukkede procesanlæg gøres gennemskueligt. I 2D og 3D visualiserer jeg hele renseforløbet — fra mekanisk risteværk og sandfang til biologisk rensning, rådnetanke og efterklaring. Ved at åbne anlægget visuelt forklares de tekniske principper, så interessenter nemt forstår værdien af effektiv spildevandsrensning og miljøbeskyttelse.

isometrisk illustration af fællessystem og separatkloakering. vandets vej fra husstand til recipient Principtegning af fællessystemet og separatkloakering. Vandets vej fra husstand til recipient
tegnet kort over renseanlæg til Vandmiljø Randers Tematiseret kort over renseanlæg i Randers
Varde Vand still fra aktiv pdf om ret og pligt i forhold til vandløb 3D illustration fra aktiv pdf omkring vandløb, grøfter og afledning.
Faxe Forsyning renseanlæg visende ristehus, sand- fedtfang, proces- udlignings- rådnetanke mm. Faxe Forsyning flow gennem renseanlæg samt oversigttegning.
Illustration visende tømning af septiktank med KSA-vogn for Envafors
illustration af mand der tømmer septiktank tegnet for Envafors

Separatkloakering, skybrud og borgerdialog

Anlægsarbejde i lokalmiljøet kræver klar og gennemskuelig kommunikation. Jeg illustrerer forskellen på fællessystemer og separatkloakering, så grundejere instinktivt forstår, hvorfor tag- og overfladevand skal adskilles fra spildevandet. Tjek også min interaktive simulering af separatkloakering og overløb.

Sektorkobling, biogas og grøn energiudnyttelse

Et moderne renseanlæg er et ressourceværk. Jeg visualiserer sektorkoblingen mellem spildevand og energisektoren - f.eks. hvordan udvunden biogas omdannes til el og fjernvarme, eller hvordan store varmepumper trækker energi ud af det rensede spildevand. Se også min oversigts- og formidlingsside for kraftvarmeværker og fjernvarme samt løsninger til drikkevand og vandværker.

Interaktiv visualisering af klimaudfordringer med hotspots, der forklarer nedbør, grundvand, septiktanke og kloakkapacitet. Interaktiv infografik for Varde Vand om sammenhængen mellem klimaforandringer, øget nedbør, højtstående grundvand og udfordringer med nedsivningsanlæg.
Tårnby Forsyning Energicentral illustreret med flow visende udnyttelse af spildevandet som energikilde3D-illustration af Tårnby Energicentral, hvor spildevand udnyttes som energikilde til både fjernvarme og fjernkøling.

Interaktive 3D-animationer til teknisk forståelse

Statisk grafik viser strukturen, men animation viser dynamikken. Jeg producerer 3D-animationsfilm, blandt andet som 3D-animation til forsyninger, der gør det muligt at se processer i pumper, overløbsbygværker og proces-tanke. Tjek også min interaktive 3D-model om klimatilpasning.

Fra ingeniørdata til pædagogisk formidling

Effektiv forsyningskommunikation kræver faglig forståelse. Ud over de grafiske værktøjer kender jeg fagterminologien og har leveret visuel kommunikation til forsyningsselskaber i mange år. Jeg holder mig opdateret og sætter mig hurtigt ind i fagligt tungt stof.